Denne hjemmeside indeholder Byggeskadefondens vigtigste byggetekniske budskaber, baseret på mere end 3.300 eftersyn i danske boligbyggerier.
Vores erfaringsformidling fokuserer på de mest almindelige - og alvorligste - svigt og byggeskader i det støttede boligbyggeri.
Erfaringsformidlingen er opdelt i de 10 hovedbygningsemner, som vi traditionelt opdeler byggeriet i. Vi har indenfor hvert bygningsemne beskrevet, hvor de mest almindelige og alvorligste svigt og byggeskader ses, og hvordan disse kan undgås.
Den korte tekst er suppleret med eksempler på typiske svigt og skader eller på gode løsninger.
Vores byggetekniske hovedbudskaber suppleres af uddybende artikler om særlige byggetekniske emner. Artiklerne kan læses eller downloades som pdf'filer fra de enkelte undersider.
BYG-ERFA gennemgår i modsætning til denne hjemmeside detaljer i
byggeriet. Her findes aktuelle anvisninger og vejledninger
bygningsdel for bygningsdel.
www.byg-erfa.dk
Et af fondens højst prioriterede områder er tagbelægninger og
undertage. Fonden har derfor været med til at starte DUKO - Dansk
Undertagsklassifikationsordning - for at styrke kvaliteten i
tagene.
www.duko.dk
Ny autoriseret byggeteknisk viden om normer, anvisninger,
erfaringer og lignende formidles her i kort form og afsluttes med
henvisning til relevante hjemmesider, hvor yderligere information
kan søges.
www.videnombyggeri.dk