Ledninger for afløbsinstallationer skal have tilstrækkeligt fald
og være udlagt på stabilt underlag eller forsvarligt ophængt.
Terrænregulering og dræning skal sikre bygninger mod skadelig
opfugtning fra terræn og undergrund.
I afløbsinstallationer forekommer svigt og skader i moderat omfang. Der kan være tale om pælefunderet byggeri på stærkt sætningsgivende jordlag. Hvis ikke afløbsledningerne i sådanne huse er sikkert ophængt under bygning og forsvarligt funderet udenfor bygning, vil der ske sætninger på afløbsledningerne, men ikke på bygningerne. Ledningerne får bagfald eller rives over, hvilket dels giver funktionsproblemer og dels fører til uhygiejniske forhold med ophobning af fækalier under bygningerne.
Svigt i afvandingsforholdene omkring bygninger forekommer langt
oftere og har også ført til flere skader i form af fugtbetingede
skader på ydervæg, krybekælder og terrændæk.
Kravet om niveaufri adgang til boliger har i alt for mange tilfælde
medført, at terræn blot er ført helt op i gulvhøjde - uden at der
er truffet særlige foranstaltninger mod vandindtrængning. I flere
tilfælde forværres problemet af, at det omgivende terræn har fald
ind mod bygningerne. Sådanne forhold er ikke i overensstemmelse med
Bygningsreglementernes generelle krav om, at "konstruktioner
skal udføres på sådan måde, at regn og sne samt overfladevand,
grundvand, jordfugt, byggefugt … ikke medfører fugtskader og
fugtgener."
Som udgangspunkt skal den projekterende altid vurdere, om disponering, anlæg og bygningsdele ud fra en helhedsbetragtning er behæftet med større risiko.
På BYG-ERFA's hjemmeside under punktet "emner" findes korte introduktioner til relevante erfaringsblade under overskrifterne: (19) Bygningsbasis under ét og (50) Terræn.