Beton i udsat miljø skal gennem lang tid modstå betydelige klimatiske, mekaniske og kemiske påvirkninger med minimal vedligeholdelse. Disse bygningsdele af beton indgår som hovedregel i en bærende konstruktion.
Byggeskadefonden har registreret svigt og skader i moderat omfang i sådanne betonkonstruktioner. Årsagen til, at omfanget af betonskader i byggeriet er reduceret er sandsynligvis de certificerings- og kontrolordninger, der i de seneste årtier er indført for fabriksfremstillet beton, betonelementer og betonvarer.
Årsagerne til de svigt og skader, der forekommer, er som regel at finde enten i konstruktionernes detailudformning eller i materialefejl ved selve betonen, for eksempel:
Betonelementer af højstyrkebeton, også kaldet CRC, er begyndt at dukke op som altaner og lignende i boligbyggeriet. Der mangler langtidserfaringer med sådanne elementer anvendt til det formål, og Byggeskadefonden betragter derfor denne anvendelse som et risikobehæftet forhold indtil videre.
Som udgangspunkt skal den projekterende altid vurdere, om disponering, anlæg og bygningsdele ud fra en helhedsbetragtning er behæftet med større risiko.
På BYG-ERFA's hjemmeside under punktet "Emner" findes korte introduktioner til et mindre antal relevante erfaringsblade under overskriften: (29) Primære bygningsdele under ét.