Brugsvandsinstallationer skal projekteres og udføres, således at tæringer undgås. Det gælder både galvaniske tæringer, og tæringer som følge af vandkvaliteten. De skal endvidere projekteres og udføres, således at utætheder får minimale følgevirkninger, og således at alle samlinger er tilgængelige for inspektion.
I tidens løb har Byggeskadefonden registreret mange svigt og
skader i brugsvandsinstallationer - især hvor varmforzinkede rør
indgår i installationerne. Flere og flere dele af
brugsvandssystemet (især ventiler, målere, fordelerrør og fittings)
udføres af messing, af zinkningsbestandig messing og rødgods.
Samtidig er vandkvaliteten fra nogle værker blevet hårdere og mere
salt. Disse forhold har væsentlig indflydelse på, at skader som
følge af galvanisk tæring og grubetæringer på varmforzinkede rør er
blevet hyppigere.
Galvanisk tæring og grubetæring kan ikke helt undgås, når
varmforzinkede rør anvendes i brugsvandsanlæg, men forskriftsmæssig
projektering og udførelse kan forlænge rørenes levetid.
Messing, af zinkningsbestandig messing og rødgods er legeringer med et kobberindhold på op til 85 %. Trods disse legeringers be-standighed frigiver de kobber fra overfladen. Kobber er et mere ædelt metal end stål og varmforzinket stål. Derfor bliver stålrør i forbindelse med kobberrør altid udsat for tæring ved den uundgåelige proces, hvor kobberioner afgives til vandet, der fungerer som elektrolyt mellem de to metaller. Processen accelerer ved stigende temperatur, hvorfor tæringsskader oftere ses i varme brugsvandrør end i kolde.
Som udgangspunkt skal den projekterende altid vurdere, om disponering, anlæg, bygningsdele og materialer ud fra en helhedsbetragtning er behæftet med nogen større sandsynlighed for tæringer eller andre skader.
På BYG-ERFA's hjemmeside under punktet "emner" findes korte introduktioner til et større antal relevante erfaringsblade under overskriften: (53) Vand. Specielt bladene nr. 050627, 050410, 000131 og 941021 omhandler tæring og korrosion.